8 tips til at få mere ud af jeres QR koder

Inspiration19. december, 2011
8 tips til QR koder
Tags: QR Koder
Kent Riddersholm Nielsen
Online Marketing Rådgiver
Mediaworkers
Søndergade 4, 3.
Aarhus C 8000 Danmark
 

Få tips og råd til, hvordan I bruger QR koder på en smart måde.

QR koder har store fordele både for virksomheden og i teorien for slutbrugeren. I teorien fordi de små 2D koder kan åbne op for underholdende interaktionsmuligheder, men i praksis gør de alt for ofte tingene mere besværlige. Mediaworkers har i oktober måned overvåget QR koder i gadebilledet i Aarhus, og det har desværre efterladt et skuffende helhedsindtryk. Der er langt mellem de kreative løsninger, og i flere tilfælde har koderne været så små, at vi måtte bruge 3-4 forskellige scannere, inden vi kunne bruge dem. Ikke nok med det, så havde koderne døde links. Den slags oplevelser virker desværre reaktionære for teknologien.

Vi har derfor samlet 8 tips, som er værd at tænke over, når man bruger QR koder i sin markedsføring.

1: QR koder ingen nyhed

QR koder er allerede almindelige i det generelle gadebillede og i magasiner og aviser. Koden har derfor ikke nyhedsværdi i sig selv. Derfor bliver I nødt til at spørge jer selv, hvordan QR koden skaber værdi for jeres målgruppe. Næste overvejelse er så, om værdien overstiger besværet ved at scanne den.

2: Guid jeres målgruppe

Ok, hvis målgruppen for jeres virksomhed tilfældigvis er reklamefolk, så kan I som udgangspunkt godt forvente, at de kender til QR koder, men ellers så er det vigtigt at forklare dem, hvordan de bruger koderne. Måske bør I endda fortælle, hvad koden helt basalt gør. Det behøves ikke at fylde meget.

3: Geo location tracking

Brug kun Geo location tracking, hvis det er af absolut vigtighed. QR koder indeholder i forvejen en del statistikmuligheder. Og som udgangspunkt fraråder vi, at man gør brug af de geografiske analyseredskaber, dvs. geolocation tracking. Selvom det lyder som en smart ide, så giver det brugeren endnu en beslutning, som kan betyde, at de hopper fra, inden de er begyndt. Når geotracking er tilsluttet, skal brugerne nemlig beslutte, om de vil videregive denne information. Og det er de færreste der videregiver informationer om dem selv, hvis de ikke stoler 100 % på afsenderen. Overvej derfor, om det er essentielt for forretningen.

4: Fremhæv fordelene

Det kan godt være, at I ser mange fordele ved QR koden. Det kan også være, at I rent faktisk har et godt koncept, en god landingpage og gjort jer tanker om målgruppen. Men hvis ikke brugeren lynhurtigt ser lyset i at bruge QR koden, så hjælper ingen af de indledende overvejelser.

5: Slip kreativiteten fri

God nyhed - markedet for QR-koder er ikke mættet. Interessen for de kreative cases er stor både hos forbrugerne og hos fagmedierne. Hvis I tør investere lidt flere ressourcer i rådgivning og konceptudvikling, kan det give budskabet en levetid som rækker ud over den fysiske kampagne. Fagmedier og online blogs elsker spændende cases, så jo mere dokumentation, I har, jo større er chancen for at komme frem på nettet. Et godt eksempel på kreativt brug af QR koder er en video fra Ballantines Whisky, som er blevet set af 2 mio. brugere på bare 4 måneder: goo.gl/NMbJQ

6: Tænk konkurrencer helt til ende

QR koder er særligt egnede til konkurrencer og værdikuponer. Men overraskende mange kampagner bliver ikke tænkt til ende. Hvad sker der eksempelvis, når vinderne er fundet og der stadig er masser af trafik? Flere kampagner glemmer at lave en afslutningsside. Normalt får brugeren en statisk skærm, som fortæller, at der er fundet en vinder. Det er en kedelig oplevelse for enhver forventningsfuld bruger. Overvej derfor en opfølgningskonkurrence, en forslagskasse eller måske bare et link til jeres Facebookside, hvor I lægger nye konkurrencer op: I har fået brugeren ind, så er der ingen grund til at lukke butikken.

7: Optimer jeres landing page

Rigtig få virksomheder tager rent faktisk skridtet og laver landing pages, som er optimerede til mobiltelefoner. Det er en skam, for man har alle muligheder for at give brugeren en fantastisk oplevelse, hvis siden loader hurtigt, har relevant information, et rent design og giver et godt overblik. Her er der virkelig mulighed for at fortælle, hvor professionelle I er.

8: Test, test, test!

Test jeres QR koder inden I offentliggør noget. Test de QR scannere I anbefaler - gerne på så mange smartphones som muligt. Test jeres landing pages på forskellige browsere. Test særlige funktioner. Der er ikke noget værre at skulle slukke ildebrande, når kampagnen er gået i gang.

Brug for en stærk samarbejdsparter?

kontakt os

Modtag WebAdvisor

Du kan gratis modtage vores trykte avis "WebAdvisor", tilmeld dig blot adresselisten. Så sender vi avisen til dig!

Tilmeld dig nu Download seneste udgave

Søg

Relaterede artikler

Følgende artikler kunne også have din interesse