5 hurtige trin til at lave sine egne designer QR koder

Inspiration19. december, 2011
Designer QR koder
Tags: QR Koder

Få en kort introduktion til, hvordan man forvandler traditionelle QR koder til designer-tags som kan bruges til reklamer og personlig branding.

Det fleste QR tags er standard sort-hvide 2D koder, som kan downloades via gængse QR generatorer på nettet. Men som vi bliver mere vant til at arbejde med QR koder, bliver vi også bedre til at fange vores egen grafiske stil. Det kræver blot, at man følger 30-procentsreglen, som siger, at man maksimalt kan fjerne 30 % af den originale kode uden at den mister sin "læseevne". Denne guide forklarer, hvordan man selv kan lave mere kreative 2D koder. Det kræver en vis grafisk kunnen, så vi anbefaler, at man griber fat i en professionel, hvis man ikke er vant til at bruge billedbehandlingsprogrammer. 

1: Opret en standard QR kode

Vcard 1

For at lave en custom QR kode, starter man med at lave en almindelig QR kode via en af de gængse QR generatorer. Jeg bruger i det her tilfælde QR Stuff, fordi de for en relativt lille månedsbetaling har en omfattende generator. Husk at vælge en ordentlig størrelse, som er til at arbejde med. Hvis man ikke endnu ved, hvad den endelige størrelse skal være, gælder husrådet jo større, jo bedre.

2: udglat kanter

Vcard2

Som udgangspunkt er QR koder meget kantede og detaljetunge. Derfor kan det være en god idé at bløde QR koden lidt ud. Der er visse QR generatorer som har indbyggede udglatningsværktøjer, men ellers kan man også bruge et billedredigeringssystem. Vi bruger Photoshop, som har et værktøj, som hedder Gaussian Blur. I det viste eksempel ender vi på en blur-radius på 3, men det er helt afhængigt af detaljegrad og grafisk målsætning. 

3: Juster farver

Vcard3

Hvis dit Vcard er for detaljetungt kan det være en idé at arbejde med billedets toner (Curves). Igen bruger jeg Photoshop. Her finder man en passende balance mellem toner og kontrast.

4: Inkorporer tekst eller grafik

Qr Logo 1

Nu er du klar til at indsætte et logo eller andet grafisk input. Det kan være alt fra et simpelt logo til et kreativt budskab. Vær dog varsom med at bruge de tre firkantede hjørner, da de er vigtige for at scanneren kan læse koden. Reglen om 30 % er en matematisk formel og i praksis er det anbefalelsesværdigt at prøve sig frem. 

5: Test!

Test

Det er utrolig vigtigt, at I tester jeres QR koder, inden de tages i brug. Prøv en række forskellige scannere og se, om de virker. Det kan også være en fordel at prøve forskellige smartphones. Kameraet i iPhone 4 er eksempelvis noget bedre end de ældre 3G smartphones.

Søg

Webadvisor

Læs vores seneste udgave af Webadvisor og hent inspiration til både fremtidige og nuværende digitale aktiviteter.

Download WebAdvisor

Relaterede artikler

Følgende artikler kunne også have din interesse